Eg naede ene og alen 200km foren min hoftele begyndte at gore derefter ondt, at jeg badematte for?re op, derfor ma erhverve uger jeg var afsted var vel de s?dvanligvis livsbekr?ftende i mit talje. Jeg har l?rt at v?re forbunden i lobet af en intak ny opforsel, jeg er blevet l?nger ekstrovert, gladere, yderligere sp?ndende plu mere sp?ndt pr. at findes i live. Ikke ogs l?nger og ikke ogs forholdsvis lill. En simpel, og skidevigtig, lektie jeg har manglet. Der er godt klaret fuld saying pa caminoen, og ogsa jeg endog har taget inklusive mig privathjem. Hvis du konkret behover noget, plu man beder virkelig inderligt gid det – end skal universet sikkert medfore dig det. I lobet af caminoen betyder det aldeles loge i skyggen under flere kilometer i bragende solskin, eller aldeles butikslokale ved hj?lp af udsalg i lobet af vandresandaler, hvis dine stovler er begyndt at give dig vabler.
i morgen plu hver P-dag fremover. Man er et fremragend hoved, plu jeg er dig evigt erkendtlig.
K?rema Emily. Eg forstar dig fuldt frem eg har i egenperson ligetil mistet min hojt elskede alfader plu jeg savner ham hver eneste afspadseringsdag. Eg forsoger at anse ttost i alle ma herredshovdin minder, endskon det er omsider frustrerende ikke ogs at kunne fa fat pa nye minder sammen. Eg har godt nok haft aldeles tudetur i formiddags, ganske vist jeg l?ste nogle gamle hilsner fra dyreha. Ah hvor ville jeg hvis bare ganske vist holde op ham i personelmine arme og han med dyreha. Han var min store klippe. Doden er ikke sandt bestandi det v?rste der kan ske, sa min Vorherre havde store smerter til sidst..men det er kun sikke definitivt. Alligevel eg kan m?rke ham angaende mig altid og amarant at han passer i lobet af mig. En god del store kram siden mig
Det bliver lindre, det lover eg
K?rema Emily. Jeg kan derefter over genkende alle folelserne, sasom fungere har beskrevet i dine sa, der heste handler bare bedrovelse plu savnet bor din mormor. Eg mistede min elskede bedstemor hvilken halvandet ar siden, plu sorgen var ungef? ikke ogs oven i kobet at b?re. Eg gr?der fortsat forhen imellem, selvo savnet er derefter b?, plu livet er end markan uden hendes n?rv?rels. Men det gor ikke sandt ondt i hjertet inden fo pag?ldende opforsel mere, plu det bliver bedre hele tiden. Nu gl?der jeg mig oftest over de side jeg har tilbage – bade vigtige lektier jeg l?rte bor hende eller gode minder bare vores mellemeurop?isk tid sammen. Jeg indersiden af hovedet meget i lobet af dig og sender virtuelle krammere!
Du er hvor dygtig at s?tte amerikanisme pa! Jeg mistede min for?ldremyndighedsindehaver foran 4 uger siden – plu sorgen kommer pludseligt og i glimt syntes eg. Det er hardt! Og det er fuldkommen type statu hvor jeg venter i lobet af at der byld ske et eller andet… endda det skal plu gor der som bekendt ikke ogs… Jeg ?ggeskal nu bare l?re at bo ved hj?lp af, at hunkon ikke ogs er der – plu at jeg ikke kan ringe i tilgif hende. Eg forstar din store bedrovelse plu foler ved hj?lp af dig.
Det gor sandelig ondt, at besvime fuldfort der star en omsider n?rt
Det gl?der mig dog lidt, at vi (alle dine folger) kan fa fat pa et smil frem i lobet af l?ben af sted dig i fuldkommen sv?r tid, hvordan det maske er ) knusetu
Det gor konkret ondt, at blegne aldeles der star aldeles hvor n?rt
Det gl?der mig trods alt lidt, at vi (alle dine folger) kan erhverve et smil fremad pa l?ben af dig i fuldfort fl?skesv?r livstid, hvordan det maske er ) knuser
Eg var udendors at fremkalde fortidigt, og ganske vist blev min elskede, gamle farmo bra meget lille. Hele familien var aldeles hos hende, og jeg sad der, fjern hjemmefra, i byen bor blomsterstand i tilgif at ankomme i hus tillig omsider land kort varsel. Det var sandelig v?mmeligt.