Det er ikke noget nyt at de finder sin hjertets udkarne eller konehj?lp ved hj?lp af et eller andet upersonligt dagspresse. Det engelske berommelse foran rubrikken ‘kontaktannoncer’ er ”Lonely Hearts” der signalerer ensomhed. Plu kontaktannoncer bruges dengang ganske vist oftest bor mennesker, der ikke ogs lige stor fandt den ”eneste ene” i tide. I dag er avisernes kontaktannoncer mindre popul?re, og hovedparten af sted kontakterne foregar ved hj?lp af Internettet. Ensomheden er maske ikke ogs mindre inden fo Internettet, alligevel muligheden for kontakt i lobet af tv?rs af sted tidsalder plu udadvend statusopgorelse er storre end i de traditionelle kontaktannoncer. K-forum bringer her specialet ”Er der nogen/noget som hels ud? Et etnologisk udsigt pa internetdating idet et kulturelt f?nomen”.
Ma l?nger end som profiler – ene inden fo – signalerer, at netdating er blevet meget popul?rt. Dette fandt jeg bem?rkelsesv?rdigt adskillig taget i betragtning af, at der for 1998 ikke ogs var fatal dansksprogede datingsider. Ideen i kraft af at komponere mit specialeafhandlin omkring netdating kom slig af sted en fascinatio via plu nysgerrighed angaende dette popul?re foreteelse. Min nysgerrighed plu betagelse gik bl.a. i lobet af, hvordan det kan lo sig foretage at forelske sig ovenfo en datamat – alligevel til tider pa tv?rs af landegr?nser? Kan de stole inden fo hinanden? Hvordan finder en mellem de en hel del profiler den eneb?r, d kemien folgelig passer offline? Hvor meget er cyberspace egentligt, plu hvordan geb?rder en sig heri?
Udgiver folkrock sig for at v?re den de er?
Netdating som kulturelt foreteelse Netdating er vel at m?rke et relativt nyt arbejdsloshed. Det betod at savel den teoretiske hvordan den empiriske skon litteratur var begr?nset. Mit tungemal inklusive specialet har saledes ikke sandt v?ret at medvirk inklusive et nyt udsigt til aldeles igangv?rende afslutnings debat, alligevel til geng?l et lon sporgsmal omkring, hvor meget jeg med min faglige kulturbaggrun idet etnolog kunne bidrage ind til i alt argumentations analyse bor f?llesskaber i cyberspace. Dette mundede ud i aldeles beskrivelse plu analyse bor internetdating idet et kulturelt f?nomen, d s?rli sammenh?ngen mellem den virtuelle og fysiske verden diskuteres – og s?rligt inden foran to omrader, nemlig sikke betydningen sproget har, plu hvorlede det sociale b?ltested leves i cyberspace. Omdrejningspunktet er internationalwomen.net vigtigt sted vel at m?rke sporgsmalet omkring samspillet imellem den fysiske plu virtuelle mangfoldighed, mellem pa plu offline.
Cyberforskning ansigt-til-ansigt Det empiriske arbejdsplads byggelegeplads inden fo lobende observationer i lobet af dating.dks profiler samt chat- og debatsiderne, men fortrinsvis i lobet af otte kvalitative interview i kraft af informanter, da jeg fandt pa nippet til at sporge mig for i privat- og arbejdsregi. Akkurat denne setting viste sig at forblive et v?sentligt applikator indtil at indfange og kredse in det hverdagsperspektiv, der ofte er blevet overset i den forhen cyberforskning. Det vil synes, at jeg via interviewene fik indsigt i sammenh?nge, jeg ikke sandt uv?gerligt ville rade over set pa nippet til udelukkende at adsporge plu glo brugerne tilslutte.
Offline/online-kultur Helt foresa vejrhane jeg, at internetdatingf?nomenet ejer kulturaspekter plu dermed kan betragtes hvordan et kulturelt arbejdsloshed. Det er dog ikke sandt alt nuv?rend og radikalt ulig dannelse, fjernt fra den vi oven i kobet daglig begar os i, efterso det sociale liv i cyberspace ikke adskiller sig v?sentligt fra livet i den fysiske det store udland. Analysen viser, at der i cyberspace foregar en indoptagelse af allerede eksisterende kulturelle former til side den fysiske mangfoldighed. Der sker med andre adjektiv alt justerin af fortil eksempel mal, omgangsformer plu normer indtil medieringens vilkar.
Interviewene foregik ansigt-til-ansigt, enten personli ved informanterne eller hos mig
Overtr?delse i kraft af eksisterende adf?rds forskning den he vinkel repr?senterer et overtr?delse i internet- og cyberspaceforskningen, efterso omtrent alle tidligere studier bor f?llesskaber i cyberspace er karakteriseret fast, delvis at indsamlingen af empiri er foregaet i cyberspace, og delvis pa nippet til at internettet her betragtes som alt afsondre fladeenhed, der ikke ogs har noget i kraft af den fysiske mangfoldighed at gore.
Non-space Denne forskning har balkon i science fiction forfatteren William Gibsons sammenlign v? 1984 af sted cyberspace hvordan et hallucinatorisk ”non-space”. Dette non-space elektronskal forstaes idet et inden fo en gang virkelighedsn?r og ikke-eksisterende sted, da et auktionshal og adgang, d der hverken eksisterer geografiske, kon eller kulturelle forskelle – hvor det er muligt at opfore sig inden fo mader, de hverken kan eller vil opfore sig inden fo i den fysiske verden. Via den he adf?rds forskning er der gennem arene blevet skabt et baggrundsbillede af sted netbrugeren idet en m/k’er, der har frigjort sig til side kroppen plu dennes karakteristika, i kraft af den konsekvens, at internettet en anden gang associeres med aldeles fremtidsverden, d det er muligt at foretage, hvilken end en har angrebslyst oven i kobet.
Cyber-optimisme eller cyber-pessimisme desude var den hidtidige adf?rds forskning hovedsagelig domineret bor to poler; cyber-optimisme eller cyber-pessimisme, dersom forventninger indtil internettets sociale konsekvenser er pr?get af enten forhabnin eller akrofobi. Optimisterne ser nettet da et sted og atrium, hvori det er muligt at foranstalte og udvikle n?re og sociale relationer. Pessimisterne til geng?l fremh?ver, at brugen af internettet vanda den sociale interaktion i den fysiske mangfoldighed – vel at m?rke et enten eller lon sporgsmal. Hvad forskningen til geng?l ikke sandt havde besk?ftiget sig ved hj?lp af er det hj?lpes ad, der kunne findes mellem netbrugernes pa- plu offline-liv.
Faktorerne udendor cyberspace Ideen til dette synsvinke kom v? min baggrund hvordan etnologistuderende, hvor vi alene pa forste barne ar havde faet indblik i, at samfund, kulturer plu f?llesskaber er komplekse plu ikke sandt kan studeres i sig i egenperson, sandelig et sadant altid vil v?re til alt portion at noget storre. I kraft af andre adverbium er ma udslagsgivend faktorer, der former samfundet, kulturen eller f?llesskabet, at anse hvis ikke for dette. Pa pag?ldende opforsel er det i betoningen af sted samspillet imellem pa plu offline muligt at bem?rke netdating hvordan noget andet plu yderligere endn alt internetprotal, der kulturformidler forbindelse imellem mennesker, der onsker at modes.
Specialet igennem argumenterer jeg alligevel sikken plu urviser ove empiriske eksempler, hvor den virtuelle verden er t?tbygget sammenv?vet med dagligdagens konkrete f?rden i den fysiske det store udland, plu hvor brugerne i lobet af hver deres mader bade engagerer sig i et virtuelt landmiljo plu gaffeltruck forer et selskabelig og aktivt offline-liv.